Vær forberedt på al slags vejr

Vær forberedt på al slags vejr

Hvis du tager nogle få forholdsregler, kan du være forberedt på enhver situation.

Under alle forhold

Inden du starter en længere køretur, bør du bruge et par minutter på at kontrollere dækkenes slidbane og dæktryk (den minimale mønsterdybde er 1,6 mm ifølge loven i EU).

Det er også en god idé at opbevare et komplet sæt nødhjælpsudstyr i bilen for en sikkerheds skyld. Det kan f.eks. indeholde en refleksvest, startkabler og grundlæggende førstehjælpsudstyr. Almindelige hverdagsting såsom vand, et tæppe, en telefonoplader og papirlommetørklæder er også nyttige.

I nogle lande er visse ting lovpligtige – f.eks. førstehjælpsudstyr og advarselstrekanter – så undersøg dette, inden du tager af sted.

Om sommeren

Summer tyres and driving

Dæk

Hvis du kører på vinterdæk, er det tid til at skifte tilbage til sommerdæk, når temperaturen jævnligt ligger over 10 °C. Du vil opleve, at bilen kører bedre på gode sommerdæk i vådt og tørt føre.

Væsker

Det er nemt at glemme, men det er vigtigt, at bilen er fyldt op med væske. Kontroller olien jævnligt, sørg for at der er nok sprinklervæske på bilen, og glem ikke bremsevæsken eller kølervæsken.

Dæktryk

Et mindre kendt faktum: Dæktrykket i dine dæk om sommeren falder dobbelt så hurtigt som om vinteren, så sørg for at kontrollere dæktrykket jævnligt. Dæk med et for lavt dæktryk reducerer din brændstoføkonomi.

Batteri

Batteriet arbejder hårdere i sommermånederne, så hvis det er et par år gammelt, bør du overveje at få det testet af en faguddannet person.

Om vinteren

Vinterdæk

Vinterforhold er uforudsigelige, så hvis der kommer mere end blot lidt puddersne i vintermånederne, eller hvis temperaturen jævnligt falder til under 7 °C, skal du skifte til vinterdæk. De giver et bedre vejgreb og styreegenskaber i sne, sjap, is og på rimdækkede veje.

Det er værd at huske på, at vejtemperaturen ofte er koldere end lufttemperaturen – især om natten og først på morgenen – så der er store fordele ved vinterdæk, selv når luften er mildere.

Bremser, varmeapparat, rudevarmer

Sørg for, at dine bremser fungerer efter hensigten. Kontrollér varmeapparatet og rudevarmeren før vinteren, så du er klar til de kolde morgener.

Frostvæske og sprinklervæske

Kontrollér kølervæsken – den bør bestå af en 50/50-blanding af vand og frostvæske. Du skal også sikre dig, at sprinklervæsken er vinteregnet og ikke fryser. Du bør også overveje at udskifte viskerbladene, før sne og is sætter ind.

Olie til vinterbrug

Du kan købe særlig olie til vinterbrug, der gør det lettere at starte bilen på kolde morgener. Det er en god ide at skifte olie, før kulden sætter ind – især hvis du skiftede til en tykkere olie i sommermånederne.s.

Skyl salt og kemikalier af bilen

Salten og kemikalierne, som holder vejene sikre om vinteren, kan med tiden ruste dit køretøj. Når du nu er ved det, så skal du huske at holde vinduer og forrude rene, så dit udsyn er så godt som muligt, når du kører.g.

Sæt farten ned

Kørsel under vinterforhold kan sætte selv den mest rutinerede bilist på prøve. Så sænk farten, hold ekstra afstand til forankørende biler, og lær hvordan du håndterer udskridninger, sne og is.